psprices.com All game discounts
What's new

Tails Of Iron

joystick Platforms
PS5 PS4
star Ratings 82 OpenCritic OpenCritic 81 Metacritic Metacritic
mic Audio EN
subtitles Subtitles PT_BR FR ES PL ZH EN IT RU KO DE JA
trophy Trophies
play_circle Videos
gamepad Genres Action
timer Playtime Main Story 7h 9m Main + Extra 9h 5m Completionist 10h 4m
globe Other regions
equal Also Tails, Tales, Tales of, rat RPG, 2D soulslike, eventyr RPG
Lowest price: 46 kr. PS+: 0 kr.
Release date: Sept. 17, 2021

Price change history

Description

Tails of Iron indeholder nu den seneste udvidelse Bright Fir Forest: Et nyt, spændende eventyr, der udspiller sig under den berømte Festival of Leaf Fall. Vi introducerer en ny, vortebefængt fjende, der er ude efter hævn i denne slutspilsudvidelse, der også indeholder nye sidemissioner, flere Mole Arena-udfordringer samt nye våben og rustningsdele og kosmetiske opgraderinger til Crimson Keep. Derudover får du ny musik og flere præstationer at låse op for. Tails of Iron indeholder også den første udvidelse Bloody Whiskers, hvor Redgi bliver inviteret til at kæmpe i en traditionsrig turnering.

Tails of Iron udspiller sig i et dystert land, der er plaget af antropomorfisk middelalderkrig. Spillet er et håndtegnet rollespil med overraskende brutale kampe. Som Redgi, arving til rottetronen, skal du genskabe dit faldne rige og forvise den nådesløse frøklan og deres leder Greenwart. Udforsk den umiddelbart charmerende verden, og mød en lang række karakterer, som står klar til at hjælpe dig. Overvind din frygt, red dine brødre, og genvind din trone. Eventyret er begyndt ...

Lær brutal kamp
Overvind de farlige modstandere ved at observere deres angreb, og reagér på det! Lær en række dødsensfarlige evner inklusive paradeslag og drabelige henrettelser samt distanceangreb med bue og pil.

Udforsk et forræderisk rige
Du bliver fuldt akkompagneret af den prisvindende Doug Cockles hæse fortællerstemme på dine eventyr i det middelalderlige fantasyunivers Rat Kingdom. Fuldfør sidemissioner og fraktionsjagter for at få større rigdom, eller slut dig sammen med skarpsindige hjælpere for at forbedre dine odds.

Tilpas dine angreb
Tilpas Redgis kampstil til den forhåndenværende opgave. En tung rustning giver nok bedre beskyttelse, men det vil også gøre dig langsommere til at undvige. Og så er der dit våben: Økser slår hårdt, mens spyd er hurtigere. Måske foretrækker du bare det trofaste bredsværd?

Udkæmp vilde bosskampe
Farerne lurer bag hver en paddehat, så du skal være kløgtig og holde dit våben klart for at overvinde de grusomme bosser. Koldblodige amfibier i overstørrelse giver dig unikke kampudfordringer, og du får brug for mere end en god rustning for at overleve.

Bryg opskrifter, fremstil våben, smed rustninger
Redgis tårn er også hjem for hans brødre Rem-Rem, Bam-Bam og Dug. Rem kan lave et nærende måltid med ingredienser, som du kan finde rundt om i verden, mens Bam kan fremstille nye våben og rustninger ud fra særlige tegninger, som du kan finde, hvis du leder grundigt nok. Og så er der Dug, som fortæller dig om nye missioner rundt om i riget.

Kast dig ud i det forlængede slutspil
Udover Bright Fir Forest indeholder Tails of Iron også Bloody Whiskers – spillets første udvidelse – som introducerer et helt nyt slutspil, to ekstra sværhedsgrader, nye bosser, et udvalg af våben og rustninger samt en hemmelighed, som nok burde forblive hemmelig ...

Features:
- Kæmp brutale, soulslike-inspirerede kampe, med rullefald, paradeslag og drabelige henrettelser
- Udforsk et stort og forræderisk rige, der består af seks forskellige miljøer med hver deres skjulte stier og hemmeligheder
- Fordyb dig i den fængende historie, fortalt af den prisvindende skuespiller Doug Cockle
- Tilpas din kampstil med en lang række våben og rustninger
- Saml en flok modige eventyrere, der kan hjælpe dig på udvalgte missioner
- Fuldfør sidemissioner for at tjene ekstra guld
- Find særlige tegninger for at smede nye, kraftfulde våben
- Omfattende slutspil med to udvidelser: Bloody Whiskers og den helt nye Bright Fir Forest

Dette produkt giver dig ret til at downloade de digitale versioner af spillet til både PS4™ og PS5™.
Information from the official PlayStation Store site. All Rights Reserved.